top of page

Debut og testdag

Søndag d. 8. September deltog vi i 4. afdeling af Yokohama i Ringkøbing.

Prøven var en gammel kending. Bilen derimod var ændret betragtelig fra 76 - 133 HK større bremsere og bredere sporvidde. Dagen skulle bruges som ren og skær funktionstest, så tiderne blev der ikke kigget på.

Det var skønt at være tilbage ved alle vores gode rallykollegaer. Stemningen var høj og vejret var fantastisk.

Dagens første heat var lidt grænseoverskridende, da vi ikke havde kørt ret mange kilometer i bilen.

Så første langside med fuld gas og en hård nedbremsning ville jo nok være ret spændende - men af en aller anden grund, så sker der noget når hjelmen kommer på - man tænker ikke.

Efter første heat var kørt, var vi godt klar over at vi ikke var hurtige nok. Rusten chauffør og en bil som kørte lidt over forenden. Men det ville jo nok ændre sig - så der skulle justeres lidt på dæktrykket.

Men Jan H. Jørgensen syntes nu vi skulle prøve et par andre fordæk. Så han leverede et sæt vi kunne prøve - dem kørte vi så på resten af dagen. Bilen kørte godt og vi begyndte at få lidt rytme i bilen igen. En lidt fræk bagende - men trods alt en man kunne nå at fange.

En søndag - som vi ser tilbage på med glæde.

Det er så fedt at være en del af. Kæmpe stor hjælp i løbet af dagen.

På banen er man konkurrenter, men uden for banen hjælper vi hinanden.

Med motorsportslig hilsen

Cecilie og Brian

Foto af Niels Frederiksen

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page